Shetlænderstævne og toppekørsel i Skive til Hesten i fokus

Så var vi afsted til Hesten i fokus i lørdags d. 31/8. Vi havde taget Fiona, Romio, Elvis og Matilde med Bentley med.

Fiona og Romio skulle deltage i rideklassen, hvor det blev til en flot 3. plads med Fiona, og en 2. plads med Romio. De opførte sig begge rigtig pænt, og de to dygtige rytter Line og Mille gjorde det rigtig godt.

Elvis startede i klassen for lange linier, og gik sørme hen og vandt klassen, selvom det kun var 5. gang han var i lange linier. Han er sådan en dejlig og meget lærenem pony.

Om eftermiddagen deltog Alex og Nina med Matilde i toppekørsel. Selvom det var lang tid siden at Matilde havde kørt, da hun jo er på “barsel” med Bentley nu, så klarede hun de fire rundt rigtig flot. Nina vandt klassen med 3 strafpoint og Alex 9 strafpoint lige efter på en anden plads.

Så det var en succesfuld dag, og endnu en god dag i selskab med  andre shetlænderfolk.

 

Næste arrangement vi skal til er på skovtur i Vandet plantage, der skal vi have Noah og vores nye avlshoppe Caroline med.

SONY DSC

SONY DSC

SONY DSC

By | 2017-10-13T18:41:57+00:00 September 1st, 2013|Nyheder|0 Comments